Klanen nu:

Vi er i klanen små 30 medlemmer og er alle enten medlem af KFUK eller KFUM. Med få undtagelser er vi tidligere spejdere eller nuværende ledere i Fuglebjerg trop.
Man kan optages i klanen fra man er 17 år, dog skal man lige på prøve i 3 måneder.

Aktiviteter:

Hvad laver vi så? Det er meget forskelligt og spænder fra traditionelt spejder-arbejde, oftest med en spændende vinkel, over virksomhedsbesøg, til mere hygge-prægede aktiviteter, hvor vejen til hjertet går gennem maven. Traditionelt spejder-arbejde kan være orienterings-løb (på ben, - cykel eller i bil), pionering (mini-, midi- eller stor-) og forskellige løb blandt meget andet.

Ledelse:

Det er klart at sådan en flok individualister skal tøjles, men i Mads Taters Klan er organisationen meget flad. Øverst i hierarkiet finder man Klanlederen (KL), denne er medlem af KFUM-spejderne. Næstefter findes Klanassistenten (KA), denne er enten medlem af KFUM eller KFUK. Der er gøres dog det yderste for at KA er medlem af KFUK. Herudover findes en kassér.

Møder:

Der er som udgangspunkt klanmøde den første søndag i hver måned. Alle møder er fra kl. 17.-20, og inkluderer altid et rask, veltilberedt, nærende og altid velsmagende måltid mad. Tider og dage kan selvfølgelig ændres, hvis de viser sig uhensigtsmæssige. To gange om året holdes der klanting. På disse gøres status for det forgangne halvår og planlægges det næste.
image
Interne informationer
Jens-Otto Hansen
Sorøvej 9 F
4250 Fuglebjerg
Tlf: 20 12 81 50

Gruppeleder
Karsten Juul Madsen
Fasanvænget 14
4160 Herlufmagle
Tlf: 26 74 34 45